top of page

Sund marcipan med ét kompromis

SimpleGreensTeam


 


Købe marcipan er fyldt med raffineret sukker og selv de bedste udgaver indeholder 1/3 sukker og selvom der også er en god andel mandler i, er mængden af fibre ikke nok til at modvirke en insulin reaktion, hvorfor blodsukkeret kan påvirkes. Vil du i tillæg gerne vælge en økologiske variant, kommer du ofte til at betale en del for det. Men med ét lille kompromis, er der nu en sundere og betydelig billigere løsning som jeg foreslår du kan teste. Kompromisset er anvendelsen af mandelessens.

Tanken er opstået ud fra Nice Bean opdagelsen i sommers om, at 'is' kunne laves helt vegansk som en bælgfrugt variant med god succes. Nu er der så kommet en sund løsning til denne søde juletid også. Mums.

Det er tilmed supernemt 🙌🏻 Find opskrift på sund nougat nederst på siden her.

 

Ingredienser: 1 ds kikærter

6 store bløde dadler uden sten

2 dl havregryn

1/2 stang vanilje

lidt salt og kompromiset

5-10 dråber mandelessens

Fremgangsmåde

Dræn dåsen med bønner og hæld i din køkkenmaskine sammen med de øvrige ingredienser. Kør nogle omgange og tilsæt så 5 dråber mandelessens. Stop maskinen og smag. Tilsæt evt. flere dråber essens. Tag 'marcipanen' op af skålen og brug den nu som du ellers ville bruge marcipan. Jeg har her valgt at chokoladeovertrække med 70% chokolade og drysse med frysetørrede hindbær - det smager super lækkert.

Man kan også vælge af bruge lidt revet skal af appelsin både i massen samt som pynt. Ælt evt. nogle dråber cognac eller god rom i massen og form den rundt om en hel ristet hasselnød, hvorefter du overtrækker det hele med mærk chokolade. Syndigt lækkert....

 

Serveringsforslag



 

Sundere nougat


Ingredienser: 

1 spsk hasselnøddesmør

2 tsk neutral kokosolje

1 tsk sirup

Fremgangsmåde

Opvarm kokosoljen så den er smeltet og bland med øvrige ingredienser. Sæt evt. på køl så sætter det sig hurtigere. Tip: du kan smagsætte nougaten med julekrydderier eller lakrids eller smeltet mærk chokolade for dybere smag.


289 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page