• SimpleGreensTeam

Efterårets bedste Hokkaido suppe

Hokkaidosuppe med røde linser og ingefær

Hokkaidosuppen med Salatfrø og Sommergul toppings samt dråber af jomfruolivenolie med smag

Ingredienser

1 stk. hokkaido græskar i tern

1 løg i tern

3 fed hvidløg hakkede

2 tsk paprika

ca 2x2 cm frisk ingefær hakket

1 spsk tomatpasta

1 tern grøntsagsbouillion

1,5 dl røde linser

1 ds kokosmælk eller ca 5 dl vand

olivenolie til stegning


Gør alle ingredienser klar.

Rist løg, hvidløg samt græskartern i olien i en gryde. Tilsæt paprika og ingefær tern så de lige ristes med. Tilsæt så tomatpastaen og bouillion sammen med de røde linser. Lad det hele simre under låg i ca 30 min – rør rundt og hold øje med væske mængden. Tilsæt evt lidt mere.



Tag gryden af varmen og blend med forsigtighed så der ikke sprøjter varm suppe op.


Sæt gryden tilbage på varmen og giv den et opkog med kokosmælken og smag til med salt og peber.


Server med salatfrø topping, Sommergul topping eller anden favorit topping samt dryp af appelsinolivenolie og evt lidt pyntegrønt.



Husk at gemme græskarkernerne da de kan ristes og blive til lækker topping eller selvstændig snack.



23 visninger

Kontakt eller følg os på Sociale Medier

  • Se vores Facebookside
  • Se vores Instagram

SimpleGreens ApS       CVR: 40743588

©2019 SimpleGreens ApS