• SimpleGreensTeam

Tempura kål med chilimayo

Små syndigheder kunne man også kalde disse blomkålsbuketter dyppet i tempuradej og derefter stegt, nydt lune dyppet i chilimayo. Mon ikke det først 'sætter sig i morgen' 🙈 * Retten har sin plads på ethvert tapas bord eller som en hapser i utide eller til en drink - husk servietter👍🏻 Den kan også bruges som en forret men er i så fald en af de mere bestandige.

*

Kålen du anvender til denne ret kan være både en blomkål eller en broccoli i små buketter. Broccoliasparges kan også anvendes men er noget større. Purple broccoli eller blomkål vil give masser af farve til retten. *



Ingredienser

1 stort blomkålshoved


1 dl hvedemel

2 spsk. maizena

1/2 tsk. salt

1/2 tsk. bagepulver

ca. 1 dl øl


1 dl mayo

2 tsk paprika

2 tsk sukker

Lidt cayenne

Smag til med peber og evt salt


Fremgangsmåde


Del blomkålen i mindre buketter og kog dem ca 4 min i en gryde med kogende vand. Afkøl dem med koldt vand og stil dem derefter på køl. Dyp dem tørre med et rent viskestykke, så binder tempura dejen bedre.

Kom mel, maizena, salt og bagepulver i en skål. Bland let og tilsæt så øl til er passende konsistens. Den skal være dejlig tyk, så den ikke falder af under stegning.

Vend de afkølede buketter i dejen og steg dem i varm olie, indtil de er gyldne. Sørg for at de ikke sætter sig fast på bunden.

Chilimayo

Bland alle ingredienserne sammen i en lille skål og smag til.

Server tempura kålen varm

4 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle